Ballroom & Zumba fitness​

Ballroom fitness

​Danmarks nye dansedille!

For dig der ikke gider at blive trådt over tærene, vil være en bedre danser eller bare vil i god form!!

Her behøver du ingen dansepartner og ingen dansekjole. Alt hvad der skal til er, at du skal være klar til at bruge dig selv og prøve en helt ny form for træning.

I Ballroom Fitness lærer du at danse vals, tango, cha cha cha, jive, rumba, samba og så videre, mens du får sved på panden og får rigtig god motion. Kombinationen af dans og aerobics sætter et højt energiniveau.

Opbygningen af Ballroom Fitness-timerne er præcis på samme måde, som du kender fra almindelige aerobictimer – og det er netop det, som gør hele forskellen! Det vil sige, man lærer masser af trin og variationer flydende og ”logisk”.

Ballroom Fitness er for alle – uanset køn, alder og niveau. Hvis du ikke allerede er det, så garanterer vi dig, at Ballroom Fitness gør dig vild med dans!​

Zumba fitness​

Zumba har ramt Danmark for længe siden og mange er blevet grebet af denne måde at træne på​ - og det er ikke uden grund.

Zumba er opfundet af Beto Perez fra Columbia. Zumbaen har eksiseteret i over 10 år, men har først for alvor ramt Danmark i 2010. Zumba er en latin-inspireret træningsform. Den kombinerer latinamerikanske rytmer med god og effektiv træning. Man får trænet hele kroppen - og det er sjovt – faktisk vildt sjovt. Musikken og bevægelserne gør, at man griner, sveder og kan danse, som man ellers ikke har gjort det før.

Alle kan danse Zumba uanset deres baggrund. Det rigtig gode ved Zumba er, ikke at gøre det rigtigt, men at have en fest og være i bevægelse. Så Zumba er for alle også dig, der mener at du bestemt ikke er den store dansemus.

Zumba kan danses alle steder, så skal du bruge undervisning til et firmahold eller arrangement så skriv til os i kontaktformularen her på siden.

Undervisning kan bla. ske med Thomas Evers Poulsen & Michele Evers Poulsen​