Referencer​

På vegne af LEGO Group Finance og Corporate Facility ledere vil jeg gerne sige 1000 tak for et super godt arrangement.

Alle, på tværs af kulturer, var meget positive og taler her til aften stadig om det.​

Måden sessionen var bygget op på var en god ice breaker som var med til at alle fik en anden og mere uformel introduktion til hinanden.​​

Mija Lønvig Frandsen, HR Business Partner

Group Finance & Corporate Facility HR​

Til Lån & Spars medarbejderkonference i 2006 under temaet: Sundhed og velvære, havde vi fornøjelsen af at få danseundervisning af Thomas Evers Poulsen. 

Med Thomas´s professionalisme og gode humør fik vi lært 3 klassiske danse.

Danseundervisningen var en stor succes og absolut dagens højdepunkt for vores medarbejdere

Pernille Vormslev Olsen, HR Partner

Lån & Spar Bank A/S

”What you see, is what you get...”​

Vi har haft et fantastisk samarbejde siden 2006, hvor Thomas har været involveret i mange forskellige opgaver i Matas regi, lige fra danseundervisning og dansedommer til events og opsætning af musical/cabaret som instruktør, skuespiller og koreograf.

Thomas er en utrolig kreativ og professionel samarbejdspartner som ikke er bange for at prøve nye udfordringer. Og så er Thomas rigtig god til at få folk med – med hans smittende humør og inspirerende undervisning/instruktion, kan han simpelthen få kvinder (og mænd) til alt...

Jeg har virkelig haft stor glæde af Thomas som sparringspartner til vores arrangementer i Matas A/S. Og for dem som kun kender Thomas fra TV2 kan jeg roligt sige ”what you see is what you get...”

Ole Selschou Jensen, Reklameproduktionschef

Matas A/S

Hos Novo Nordisk har vi gennem de sidste par år haft fornøjelsen af at samarbejde med Thomas ved flere lejligheder. Thomas har bl.a. lavet mini Vild med Dans konkurrencer, han har undervist i forskellige standard- og latindanse som afslutning på vores finansakademi, og sparket vores julefrokost i gang ved at få 300 festklædte medarbejdere til danse deres helt egen diskodans.

Hver gang Thomas har lavet indslag hos os, har det været med stor succes, og alle deltagere har kastet sig over dansen med smil på læben og stor entusiasme.

Thomas er super professionel og forstår at skabe en fantastisk god stemning, han får alle folk med sig (også dem der måske i starten var skeptiske), og han gør det på en humoristisk, inspirerende og naturlig måde.

Som en af deltagerne udtalte efter at have danset cha cha cha for første gang nogensinde:

”Super fantastisk oplevelse. Grænseoverskridende ..….. men på den fede måde”.

Ketty Jordhøi, Personal Assistant, Corporate Finance

Novo Nordisk A/S